09-04-2015

Mere end hver femte grillbar lukkede sidste år

Landets foderbrætter indtager en kedelig førsteplads, når det handler om virksomhedslukninger. Det viser en branchegennemgang, som NN Markedsdata står bag.

Poelsevogn

 

Det er ikke let at drive pizzeria, grillbar eller isbar i Danmark. Det viser en gennemgang af virksomhedslukninger i de 100 største brancher, som NN Markedsdata har foretaget. 

Således måtte hele 217 pizzeriaer, grillbarer og isbarer lukke i 2014, hvilket svarer til mere end hvert femte virksomhed i branchen. Det gør virksomhederne i denne branche til de mindst levedygtige virksomheder blandt de 100 største brancher. 

- Vi kan ikke entydigt sige, at virksomhederne lukker, fordi økonomien er dårlig. Ejeren kan også vælge at lukke, fordi de ønsker at prøve noget andet. Men typisk lukker man ikke en virksomhed, som klarer sig godt, siger Ivan Jæger Christiansen, direktør i NN Markedsdata. 

Foruden pizzeriaer, grillbarer og isbarer er rengøringsvirksomheder, post- og kurertjenester, vinduespolering, detailhandel med brød og konditorvarer samt købmænd og døgnkiosker blandt de brancher med den laveste levedygtighed – alle med en overlevelsesgrad på omkring 80 procent.    

Læs også artiklen på TV2.dk  

 Tabel_Pizza

Yderligere informationer

Ivan Jæger Christiansen, direktør i NN Markedsdata, tlf.: +45 2383 6322