26-08-2011

Ny version er populær

Mange konverteringer gennemført
Alle vores kunder på  Navne & Numre® Erhverv er nu gået over til den nye version. Konverteringen er gået som planlagt, og vi er glade for, at vores brugere har taget så godt imod versionen. 

I forbindelse med konverteringerne har NN Markedsdata holdt brugerkurser i henholdsvis Nord-, Midt-, Sønderjylland og København. Over 200 brugere har været på kursus, hvor de både har fået en gennemgang af funktionerne i den nye version og haft muligheden for at ytre deres ønsker til systemet.

"NNE 2.0 er et stort skridt fremad både visuelt og funktionelt. Jeg forventer, at vi i fremtiden vil benytte flere af funktionerne - simpelthen fordi det er blevet nemmere at overskue mulighederne". siger Erik Drengsgaard, Patentgruppen, som deltog i kurset i Århus.

Brugerkurserne har vist sig at være en så stor succes, at vi nu har valgt, at gøre dem til en fast del af vores årlige program. Derfor vil alle brugere af Navne & Numre® Erhverv i fremtiden blive tilbudt et årligt brugerkursus i systemet.