07-05-2015

Varmepumper hitter hos danske husejere

Der er godt gang i salget af varmepumper. Alene sidste år fik over 3.000 husstande en varmepumpe. Det er en fremgang på næsten 10 procent, viser tal fra NN Markedsdata.

Det er både godt for pengepungen og for klimaet, når en husejer investerer i en luft-til-luft varmepumpe. Ifølge Bolius, der er boligejernes videncenter, kan der være en årlig besparelse for et 150 m2 enfamilieshus på op til 20.000 kr., hvis man skifter sit gamle oliefyr ud med en moderne luft-til-luft varmepumpe. 

Og det er der masser af danskere, som gjorde sidste år, viser tal vores seneste tal.

I 2014 steg antallet af boliger med varmepumpe som primær varmekilde således med 3.150 boliger fra 32.172 i 2013 til 35.322 i 2014. Det er en stigning på 9,8 procent, hvilket gør varmepumpen til den varmekilde med den største procentvise fremgang sidste år.

  - Varmepumpen er gået fra at være et ingeniørprodukt til at være et produkt, som de fleste boligejere kan forholde sig til. Man ser varmepumperne i sin omgangskreds, og børnesygdommene forsvinder, siger livsstilskommentatoren Niels Folmann og tilføjer: 

Varmepunmper

- Dermed er beslutningsprocessen ikke længere så lang – boligejerne er langt mere sikre i deres investering. 

Målt på antallet af nye tilslutninger overgås varmepumpen kun af fjernvarmenettet, som fik 9.829 nye tilslutninger i 2014. Det svarer til en fremgang på 0,5 procent. 

Brug data intelligent når du skal finde nye kunder, som er særlig interessante for din virksomhed

Hos NN Markedsdata indsamler og bearbejder vi data fra en lang række professionelle kilder. Blandt andet data om varmekilder og andre ejendomsinformationer. 

Vi sammenkæder data på kryds og tværs og finder unik viden om alle virksomheder og privatpersoner i Danmark. Ved hjælp af data mining kan datakilderne køres sammen med din database, og resultatet er en helt ny kundeindsigt. 

Det kan du læse mere om under segmentering og datavask.