FirmaFrugt.com

FirmaFrugt.com

Mikael Leed, Salgschef 

”Hos Firmafrugt.com og Monsterservice.dk leverer vi dagligt firmafrugt, grønt og drikkevarer til virksomheder i hele Københavnsområdet. Virksomhederne kan få præcis det frugt og grønt, de gerne vil – vi leverer det hele.

Vi vil selvfølgelig gerne udbrede kendskabet til vores firmaordninger og netop derfor har vi indgået et samarbejde med NN Markedsdata. Med online databasen Navne & Numre® Erhverv finder vi nemt nye kundeemner, der matcher vores målgruppe. Løsningen gør det let og ligetil at segmentere alle danske virksomheder. Vi bruger især søgefunktioner som branche, geografi og virksomhedsstørrelse, når vi afgrænser markedspotentialet for vores forretning. Samtidig kan vi bruge informationerne direkte i vores CRM-system, og derved lagre alle relevante kundeinformationer.

Vi vidste allerede ved opstarten af Firmafrugt.com og Monsterservice.dk, at vi ville gå rigtig til værks i jagten på nye kunder. Og derfor faldt valget på NN Markedsdata.Vi taler af erfaring, når vi siger, at med Navne & Numre® Erhverv har vi en væsentlig højere konverteringsrate på kundeemner, end hvis vi skulle lede på må og få.

Navne & Numre® Erhverv er også et yderst effektivt redskab, når det kommer til kreditvurdering. En-to-tre klik i løsningen, og så har vi det fulde kendskab til en kundes økonomi – viden som vi bruger til at minimere tab på kunderne. Vi arbejder altid forud for vores kundeaftaler, så vi sikrer, at betalingen kommer sikkert i hus.

Alle her hos os bruger på den ene eller anden måde Navne & Numre® Erhverv – vi ser det som et all around arbejdsredskab, som vi på ingen måde vil være foruden."